EU regler vedrørende migrantentrepreneurer
Integrationen af migranter i EU er et emne i national lovgivning og politik, men flere EU-direktiver opstiller fælles regler for ansættelse af ikke-EU-borgere, som er obligatoriske, som skal følges af alle medlemslande. Med hensyn til iværksætteri er der ingen EU-forordning, der er specifik for migrantiværksætteri. De retslige rammer for iværksætteri i EU’s medlemslande er bredt harmoniseret og bygger på princippet om etableringsfrihed, der garanterer fri adgang til virksomheder, og at de samme regler skal gælde for alle iværksættere vedrørende etablering og drift af deres virksomhed.
Der er ikke nogen restriktioner i EU-lovgivningen mht. at migranter kan etablere egne virksomheder, og data tyder på, at et betydeligt antal migranter starter deres egen virksomhed i stedet for at vælge at gå i arbejde.
Friheden til at få adgang til lokale markeder for migrantvirksomheder styrkes yderligere af EU’s politikker. Fremme af iværksætteri er indarbejdet i Europa 2020-strategien og iværksætteri 2020-handlingsplanen, hvor en af de specifikke forpligtelser er at facilitere iværksætteri blandt migranter, der allerede opholder sig i EU, baseret på best practis blandt EU-landene. Strategien fokuserer på de forhindringer, migranter står over for ved at starte og drive ders egen forretning, herunder deres begrænsede viden om og mangel på information om erhvervskulturen og lovgivningen i værtslandet, samt de administrative og sociokulturelle vanskeligheder ved at drive virksomheden. Adgang til finansiering som en væsentlig hindring for migrantiværksætteri er ikke nævnt i strategien. EU fokuserer på politikker, der sigter imod effektive og målrettede erhvervsstøtteordninger.
Der er ingen juridiske begrænsninger på EU-niveau for migrantiværksættere til at starte og drive virksomhed, men de skal have juridisk status og en gyldig opholdstilladelse. De retlige rammer for migranters ophold er underlagt forskellig praksis i de respektive medlemslande. Desuden har de forskellige kategorier af migranter forskellige udgangspunkter med hensyn til at få adgang til iværksætterstøtte. Generelt kan migranter, der har bopæl i modtagerlandet, starte virksomheder, undtagen i tilfælde af store investorer, som får status på grund af deres store investering.
For humanitære migranters tilfælde er der EU-regulering om deres adgang til arbejdsmarkeder og iværksætteri. Modtagelsesforholdsdirektivet (2013/33/EU) fastlægger rettighederne for asylansøgere og flygtninge og er gældende på nationalt plan. Dette omfatter en overgangsperiode på højst ni måneder fra indgivelsen af en asylansøgning, indtil der gives adgang til arbejdsmarkedet. Det samme gælder for iværksættere. Det skal bemærkes, at denne timing ikke altid overholdes på nationalt plan, og eksempler på dette er blevet noteret i Storbritannien.